hvem er vi
Stomping Boots er en velfungerende linedance klub i Silkeborg.
Stomping Boots blev stiftet i 2004, og har siden haft en stabil tilgang af medlemmer. Klubben har uddannede instruktører, og der danses på mange niveauer, fra begynder til meget øvede.
Stomping Boots har p.t. 7 aktive hold, der danses forskellige steder i Silkeborg Kommune: på Vestre Skole i Silkeborg, Voel hallen og Resenbro hallen.
Linedance danses uden en partner, og er derfor lige ideelt for singler, par eller grupper og for alle aldre!
Det er en udbredt misforståelse, at linedance kun er til country musik og med cowboy udstyr. Det er slet ikke tilfældet.
I Stomping Boots, danser vi til alle musikformer, og påklædningen er almindeligt behageligt tøj og bløde sko.
Det er Stomping Boots ambition at skabe hygge og et godt socialt sammenhold, såvel på de enkelte hold som i klubben som helhed. For at styrke sammenholdet, arrangere de enkelte hold hyggeaftener ved afslutning af sommer og vinter sæson. Klubben afholder fælles arrangementer, hvor alle medlemmer inviteres til hygge og dans: sommerfest, klubbens fødselsdagsfest og generalforsamling.
En gang årligt er Stomping Boots vært for Søndagsdans. Her inviteres alle andre linedance klubber til at deltage. Søndagsdans er en hyggelig eftermiddag, hvor der er valgt danse på alle niveauer, så uanset om man er begynder eller øvet, er der rig mulighed for, at være med i dansene.
Stomping Boots dansehold er sammensat ud fra hver enkelt persons ønsker og erfaring:
Du kan se mere om de enkelte hold her.